Fisk, folk og fliser – rundt om Kulturhuset
Tirsdag d. 13. august kl. 16-18 i Randers Festuge inviterer Korby Randers, Museum Østjylland og Randers Bibliotek endnu engang til det populære arrangement “Syng Randers Rundt”. Der er 10 sangstoppesteder i området omkring Kulturhuset, hvor randersborgere kort fortæller om lokaliteten – og så er der tid til fællessang. På hver lokation synger vi et par sange, der passer til stedet, og gode lokale kræfter bakker op med sangstemmer og måske en guitar eller en harmonika. Der er både sange for børn og voksne. Man kan få en ny oplevelse hvert kvarter i løbet af de to timer, arrangementet varer, og måske man også bliver lidt klogere på sin by. Kortet med sangstoppesteder kan ses her. Listen over stoppesteder kan ses her Det er også muligt at hente “sangbykortet” i en papirudgave på Randers Bibliotek eller på Museum Østjylland fra 1. august 2023. “Syng Randers Rundt” er for hele familien – og ganske gratis. Arrangementet er støttet af Randers Festuge. |